http://fund1.dk/billeder/Banner1.gif  
 
 
Produkter Kontakt Betingelser Køb Support Om
           


Betingelser (alt det med småt)

   Som registreret
dansk firma, bosiddende i Danmark, er Fund1 underlagt dansk lovgivning. Dette betyder i praksis at du som forbruger ikke kan stilles ringere end Købeloven foreskriver, uanset hvad Fund1 måtte "finde på" at vedtage!
  Omvendt er Fund1 juridisk bundet til ethvert løfte, som måtte gå ud over (stiller dig bedre end
) hvad Købeloven foreskriver!

Betaling og levering:

   Som udgangspunkt sker al fragt via Post Danmark. De samlede leveringsomkostninger (fragt og ekspedition), samt det fulde beløb til betaling, vil fremgå af bestillingssiden, når [Beregn] knappen aktiveres, og det vil også være disse tal, som fremgår af ordrebekræftelsen. På den endelige faktura
splittes fragt og ekspedition op, og beløbene vil være udspecificerede, for "god ordens skyld", men det resulterende beløb forbliver naturligvis uændret!

   Fund1 er ordreproducerende, hvilket vil sige at din nye PC altid vil blive behandlet som sær ordre, og delene til den således først bliver bestilt efter Fund1 har en bindende ordre fra dig, og da hardwarepriser typisk er faldende snarere end stigende, er dette den ene af de to væsentligste grunde til at prisen på din PC kan holdes lav!

    Betaling foregår ved bankoverførsel, enten via Netbanking eller fysisk i et pengeinstitut. Alle køb hos Fundet skal forudbetales, og behandlingstiden for din ordre starter først fra det øjeblik, din betaling figurerer på Fund1's konto (ved Netbanking kan det tage et par dage (første bankdag + 1 bankdag)); ingen kredit/afbetaling, og Fund1 skal ikke forrente udlæg for dine varer! Dette er den anden af de to væsentligste grunde til at prisen på din PC kan holdes lav!  Indbetaling sker til Nordea reg. nr. 2490 konto nr. 0377369343

    Fund1 beregner en leveringstid på 10 hverdage. Ikke at det nødvendigvis behøver tage 10 dage (typisk 5), men der kan være leveringstid på visse dele. Alle varer testes inden de forlader Fund1, og der burde aldrig nå fejlbehæftede varer ud til kunden. Fejl som fanges i Fund1's kvalitetskontrol kan imidlertid betyde ombytning af hardware, hos Fund1's leverandører, hvilket kan betyde at leveringstiden overstiger 10 dage. I så fald vil kunden blive kontaktet!

    Returret:

    Varer købt via denne site er omfattet af gældende regler for køb via Internettet, hvilket giver kunden ret til at fortryde sit køb indenfor en periode på maksimalt 14 dage. Disse regnes fra en dag efter afsendelse, altså formodet modtagelsesdato, og benyttes returretten, skal varen være i samme stand som ved modtagelsen, samt i velholdt original emballage!
Kontakt venligst Fund1
inden afsendelse, enten pr. email support@fund1.dk eller via [Kontakt] siden, med oplysninger om registreringnummer / kontonummer for tilbageførsel af salgsprisen! Forsendelse afholdes af køber, og fragt og ekspedition refunderes ikke! Bemærk at der kan gå indtil 30 dage, fra modtagelse af det returnerede, til pengeoverførslen gennemføres!
 
    Specielt vedrørende Linux:

    Linux leveres uden garanti! Fund1 står naturligtvis inde for de holninger som udtrykkes om- og beskrivelser som gives af Linux på denne site, men Fund1 kan ikke stilles til ansvar for hvad som måtte være "i vejen med Linux", eller skade som Linux måtte forvolde! Linux er gratis, i den form det leveres, hvorfor en garanti ikke ville give mening, da hverken "pengene tilbage" eller "Ny vare uden beregning" repræsenterer værdi i klassisk forstand.
    Som grundregel gives således heller ikke support på Linux, dels pga. ovenstående, og dels fordi Fund1 simpelthen ikke råder over den fornødne kompetance / Linux-ekspertice, til at yde en sådan service fyldestgørende, men Fund1 vil i praksis være behjælpelig, efter bedste evne, med at finde svar / løsninger på det meste, og Support siden er primært dedikeret dette formål.

    Almindelige garantibestemmelser:

     Der ydes 6 måneders fuld garanti + 18 måneders reklamationsret på al hardware. Garantien dækker enhver skade, som er opstået som følge af "korrekt brug", altså i modsætning til "forkert brug", herunder fejlstrømsskader og anden fysisk skade, f.eks. som følge af fremmedlegemer i maskinen, eller uautoriseret servicering af maskinen!
    Garantien dækker alene det købte, og altså ikke anden skade, som en eventuel defekt måtte forvolde, eller tab af data og lignende!

    Reklamation / garantireperation:

    Kontakt Fund1 omgående, enten pr. email support@fund1.dk eller via [Kontakt]  siden, hvis en defekt eller mistanke om en defekt opstår indenfor garantiperioden! Henvendelsen skal indeholde en beskrivelse af fejlen, samt hvordan den opleves, "så akkurat som muligt", samt faktura dato og faktura nummer! Hvis Fund1 vurderer at fejlen kan skyldes noget andet end en defekt, omfattet af garantien, vil Fund1 forsøge at lokalisere eller udelukke dette, inden maskinen kaldes til reperation, for at minimere begges udgifter og ærgrelser.
    Ved garantireperation afholder Fund1 fragt tilbage til kunden, som alene betaler for indsendelse af maskinen. Alle reperationer foretages på eget værksted, og vil normalt kun vare få dage + evt. leveringstid på reservedele!
    Skulle det vise sig, at en vare modtaget til garantireperation viser sig fuldt funktionsdygtig, afholder kunden imidlertid også returportoen, og Fund1 opkræver i så fald et gebyr på kr. 150,- inklusive moms.
    Det samme gør sig gældende, i fald en eventuel defekt skønnes at være opstået som følge af omstændigheder, som ikke dækkes af garantien, dog med den undtagelse, at Fund1 kan vælge at fremsætte tilbud om reperation efter almindelige vilkår (se herunder), og hvis et sådant tilbud accepteres af kunden, bortfalder ovennævnte gebyr!

    Reperation:

    Reperationer efter garantiens udløb, samt reperationer af defekter som ikke omfattes af garantien, sker på timeløn (p.t. kr. 375,- inklusive moms), beregnet pr. påbegyndt halve time + prisen for eventuelle reservedele. Alle reperationer foretages på eget værksted, og vil normalt kun vare få dage + evt. leveringstid på reservedele! Kunden afholder fragt begge veje. Ved reperationer beregnes ikke ekspeditionsgebyr!
    Ovenstående vilkår gælder i øvrigt også ved opgraderinger!

    Specielt:

   
Hvor der, på denne site, måtte forekomme udtryk som "rimelighedens grænser" og "det muliges kunst", tilkommer det suverænt Fund1 at fortolke betydningen af disse!